Mere en uge er gået siden Anders Behring Breiviks terroranslag i Oslo, men debatten raser stadig om, hvor ansvaret skal placeres. Ikke skylden for selve handlingen, for den fatter endog venstrefløjen, ligger hos Breivik alene. Men ansvaret for, at det kom så vidt, at en "homegrown loony" kunne finde på en så koldblodig gerning.
For der har naturligvis været en "seedbed", som det yndigt hedder på amerikansk, af islamofober og højreradikale, der har gødet Behrings sygeligt galopperende had. For at gøre historien interessant i dansk kontekst, har danske medier fokuseret på den hjemlige blogosfære med epicentrum omkring Uriasposten. For det bobler med galninge på de danske blogs, der ganske uvidende om deres egen magt er med til at så ideen om massenedskydning i et forskruet sind som Breiviks.
Ja, der er mange, der stiller sig kritiske over for ukontrolleret indvandring. Ja, mange føler ikke politikerne lytter på dem. Ja, mange ønsker at se fremmede kulturer som et eksotisk indslag på TV, men gider ikke finde sig i gruppevoldtægt og æresdrab uden for deres egen hoveddør. Ja, de benytter deres demokratiske ret til at ytre mishag mod muhammedanere, magthavere og meningseliter, fordi de ikke vil give deres traditioner og værdier fra sig uden verbale sværdslag. Dette er sundt og nødvendigt i et demokrati, hvis nogen skulle have glemt det.
Men fra at stille sig kritisk over for indvandring i industriskala er der noget af et spring over til likvidering af egne landsmænd - også selvom de anses for landssvigere.
Jeg kan slet ikke se, hvordan medierne kan lave den kobling mellem indvandringskritiske bloggere og en ufattelig ensom ulv, der i 10 år har brygget på sit bloddryppende eftermæle. Hele måden hvorpå Breivik har opbygget og eksekveret sin handling samt den fantasiverden med ordener og uniformer, han har udtænkt, er så åbenlyst en gal mands værk (også selvom han ikke er sindssyg rent teknisk), at man må tage sig til hovedet over sammenligningen.
Man kunne lige så vel argumentere for, at den katolske kirke, frimurerne og Dan Brown (forfatter til Da Vinci mysteriet) bærer deres del af skylden for hans forkvaklede univers, hvor det er okay at henrette modstanderne, fordi de er imod Gud. Eller hvad med de mange reality-programmer, hvor det for unge mennesker gælder om at se lækre ud og gøre indholdsløse ting - bærer de ikke en del af skylden for, at Breivik har udviklet sig til en metroseksuel narcissist, der opfører sig som en hovedperson i en actionfilm? Eller hvad med medierne selv, der svælger i morbide fakta og udpensler menneskets grusomhed i bedste sendetid? Breivik har selv tilkendegivet, at han vil spille på medierne og den offentlige bevågenhed - det var bl.a. derfor, han ønskede åbne døre til det første retsmøde.
Hvad med alle de andre steder, Breivik har fundet inspiration og legitimering, og blev opildnet til sin udåd - bærer de ikke også deres berettigede ansvar for, at han kunne hitte på noget så helt igennem vanvittigt?
Svaret for mig er, at Breivik er, ja, en tosse af den yderst farlige slags, som heldigvis kun opleves ekstremt sjældent. Det er en sammenblanding af stålsathed ud over alle grænser kombineret med held til at udføre sin gerning. En gerning der måske overgår nedskydningen af John F. Kennedy i Dallas i november 1963 og ditto Franz Ferdinand i Sarajevo i juni 1914.
Disse to elementer: stålsathed og held (eller inkompetence hos modstanderne) er mere vigtige, end hvor Breivik hentede sin inspiration. For hans manifest A European Declaration of Independence - 2083 (skrevet under pseudonymet Andrew Berwick) er en collage af tankegods og hjernespind, der er hentet fra en hoben kilder. Inspirationen kan være interessant nok at undersøge, men den kan ikke placere noget egentligt "ansvar" hos andre - selv hvis deres synspunkter har kontaktflader med Breiviks.
At han tilsyneladende har været "en ensom ulv", dvs. en terrorist, der har handlet alene, taler for dette. For Breivik har næppe kunnet finde nogen tempelherre-venner, der synes at massemord i myldretiden er supersejt. Machiavelli og John Stuart Mill ville nok også betakke sig for at blive slået i hartkorn med Breivik, selvom han citerer fra dem. Og selvom Breivik synes, at Anders Fogh Rasmussen var en sej statsleder pga. Muhammed-krisen, så ville Anders Foghs spindoktor nok tigge og be' Breivik om ikke at nævne Fogh i manifestet.
En succes har mange fædre, sagde JFK - Breiviks held til at gennemføre sin terroraktion har ifølge medier og meningsdannere kun én, nemlig den indvandringskritiske, kultur-/nationalkonservative røst, der materialiserer sig i blogs på nettet og hos Dansk Folkeparti i Danmark. Disse to - blogs & DF, der netop udlever demokratiet - får skyld for, at de bærer ved til bålet, som får verdens breiviker til at gå bersærk.
Narcissisme og driften efter herostratisk berømmelse er faderløs og venneløs. Ingen kan få skylden for, at hovedpersonen begår sine ugerninger (derfor faderløs) og ingen ønsker at ryge i fængsel på ubestemt tid for en andens trang til selv at blive set, hørt og husket af sin omverden (derfor venneløs).
Læs her om: Anders Behring Breivik
