I ugens udgave af Søndagsavisen (2.-4. december 2011) afslører SFs Özlem Cekic på side 10, at naiviteten er hendes drivkraft.
Cekic burde de fleste kende nu i forbindelse med hendes nylige duel mod Liberal Alliances Joachim B. Olsen, hvor Cekic inviterede Joachim hjem til den fattige (og så alligevel ikke) Carina.
“I gymnasiet ville jeg redde verden”, men du er ikke i gymnasiet nu. Du er medlem af det danske Folketing – ikke elevrådet! Der er ikke noget at sige til. hvis man mere uro i maven end normalt, når regeringen laver love. Tænk, at et af landets 179 folketingsmedlemmer har naivitet og et frelsersyndrom som sin fremmeste kompetence i ledelsen af det danske land! Ganske enkelt ufatteligt.
Men det er jo meget sigende for den linje socialisterne har anlagt efter den globale kommunismes sammenbrud: under den kolde krig, ville man dominere verden, styre folks liv og hjernevaske os alle til at synes om socialismens fortræffeligheder. Men efter at den strategi er blevet henvist til historiebøgerne, har man fundet ud af, at det er bedre at give borgerne et mål af frihed til at tjene penge – så kan man forvalte disse penge på borgerens vegne (for han er jo klog nok til at skabe sig en indkomst, men kan ikke forventes at kunne håndtere sine midler selv).
Socialisterne er gået væk fra diktatur og over til “fordeling”. Cekic er bare et naivt eksempel herpå. Dertil kommer barneministeren Thor Möger Pedersen og gammelkommunisten Ole Sohn, der ved Gud er blevet minister for vækst og erhverv (sic!).
Tilbage er det åbenlyse paradoks, der vil vokse som et åbent og uplejet sår for regeringen de kommende måneder: hvordan vil man frelse verden OG dansk økonomi på samme tid?
At sætte naive elevrådspolitikere og intellektuelle fallenter til jobbet vil ikke knække koden.
